Centeret for Miljø og Plan blev dannet pr. 1. september 2012 i forbindelse med en ny administrativ organisering. Centeret er et samlet plan- og myndighedscenter, som har en væsentlig rolle i udviklingen af Lyngby-Taarbæks vision om en vidensby med tiltrækningskraft på erhvervslivet i attraktive grønne områder – forhold, der gør kommunen til et unikt sted at bo.
Lyngby-Taarbæk kommune søger afdelingsledere til:
• Byggesag
• Natur og Miljø
• Plan og Erhverv
Afdelingslederstillingerne er nyoprettede.
Det er blandt andet en forventning til dig som afdelingsleder, at du er vant til at arbejde i en politisk styret organisation, samt at du har en god ledelsestyngde med i bagagen.
Til stillingen er udarbejdet en jobog personprofil, hvor du kan læse meget mere om jobbets indhold samt forventningerne til afdelingslederen. Job- og personprofilen kan ses på
www.ltk.dk og på
www.klk.kl.dk
Stillingerne besættes på overenskomstvilkår.
Du kan fortroligt henvende dig og få nærmere oplysninger hos centerchef Sidsel Poulsen, tlf. 2137 5839 eller til chef for KL’s Konsulentvirksomhed, KLK, Bente Buhl Rasmussen, KL tlf. 4032 6183, der er konsulent på ansættelsesopgaven.
Ansøgningen bedes med angivelse af fortrolig mailadresse sendt til chefsekretær Annette Frank Leotta, KLK, på følgende mailadresse: ale@kl.dk, så den er modtaget senest tirsdag den 7. januar 2014 kl. 9.00.